Hvordan bruges....

Der findes mange forskellige holdninger til hvordan man bør bruge numerologien.

Nogle numerologer mener absolut ikke at man skal skifte navn, men kun bruge numerologien til at lære sine svage og stærke sider at kende bedre, og så udnytte dem. De mener også, at den skæbne man nu engang har fået, den skal man vedstå sig.

Andre numerologer, som jeg selv, mener at man bør bruge alle de muligheder der ligger i tallenes magi for at gøre hverdagen lettere.


Der er så dem, som mener at man fornærmer sine forældre ved at skifte navn, for det er det samme som at sige, at de ikke har gjort det godt nok, men man skal huske, at ens forældre giver videre, hvad de selv har med, så de gør det i den bedste mening. Og alle forældre ønsker det bedste for deres børn, så hvorfor skulle de blive fornærmet over et navneskift ?

Der er også alle dem som siger, at de utrolig godt kan lide deres navn som det er, og dem forstår jeg godt. Men tit kan man komme omkring det blot ved at ændre stavemåden af navnet, eller måske sætte det sammen med et andet navn, så alle stadig kan kalde én det, som de altid har gjort. F.eks. hed jeg Pia før mit navneskift, og det kalder alle mig stadig. Men det betyder ikke noget, for det er kun det som jeg er registreret under, som har en numerologisk betydning.

Man kan heldigvis have den holdning om numerologi, som man vil, men jeg synes som udgangspunkt altid at det er forsøget værd at ændre navn via numerologien, og kan man så ikke mærke nogen effekt efter ca. 3 år, så kan man jo bare ændre tilbage.

Skab dit liv udfra din inderste kerne. Citat af Dr. Phil

 


 
Venne links
Piamarie.dk på facebook